Fra æble til most

Gårdmosteriet fremstiller den skønneste most på syv forskellige æblesorte

Følg rejsen fra æble til most her

Fra æble til most

Forestil dig

En æbleplantage med hundredvis af snorlige æbletræer.

Det er essensen af Gårdmosteriet, der fremstiller den skønneste most på syv forskellige æblesorter. 

Fra æble til most

I plantagen

Hvert eneste æble håndplukkes nænsomt for at bevare og beskytte æblets fine egenskaber bedst muligt. Efter ankomst til vores mosteri kvalitetstjekkes æblerne igen og kun de bedste vælges ud og benyttes til vores smagfulde most.

Igennem hele sommeren følger vi æblerne vokse sig røde og sprøde, søde og saftige. Som æblerne hænger på rækkevis af æbletræer, nærmest som espalier, er vi klar til at høste de enkelte sorter, når de har den rigtige farve, smag og sødme.

Det er mængden af sommerens sol, som afgør, hvor sødmefuld og saftig æblerne er, og hvor mange smagsnuancer æblerne indeholder. Fra sæson til sæson kan smagen i mosten derfor variere. Ikke meget, men nok til at understrege naturligheden i dette produkt.

Fra æble til most

På mosteriet

På vores mosteri værner vi om æblets fine, intense smag. Når æblerne triller ind på mosteriet, rives de på det, der allermest minder om et stort råkostjern. Herefter presses saften, hvilket faktisk kun er 70% af den bedste saft af æblet. Derved opnår vi den klassiske smag – autentisk, frisk og naturlig. 

Den rige saft hviler i fire timer,hvorved et eventuelt bundfald fra æblerne kan isolere sig i bundene af karrene. Til sidst følger en hurtig opvarmning, så æblet bevare sin skønne friske smag og samtidig kan holde sig på flaske i op til halvandet år.

Fra æble til most

Til butikken

Mosten fra Gårdmosteriet er nu klar til at blive drukket og nydt. En smag, der skaber velvære for kop og sjæl. En smag, der forkæler og fornøjer, uanset om du køber mosten i de udvalgte butikker, hvor Gårdmosteriets produkter forhandles, eller om du nyder et glas på en café eller er på ‘get-away’-gourmetweekend på et luksuriøst badehotel.

Produktionen af æbler giver nu engang den most, den giver. Her er ingen tricks til at fortynde, udvande eller strække æblehøsten. Det er den rene saft og en eksplosion af smagsnuancer og oplevelser. En kvalitet, der altid kan forventes at være den ultimativt bedste.

GÅRDMOSTERIET

Æblet falder ikke langt fra stammen

Du kan sende en forespørgsel ved at udfylde formularen.
Æblemoste fra Gårdmosteriet sælges kun til virksomheder!